Ved hvert arrangement har arrangør og Øksnehallen aftalt deadline for bestilling. Dato og klokkeslæt for deadline står øverst på siden her eller under “Standudstyr". Denne information finder du også i det materiale, som du har modtaget fra arrangør.
Webshoppen lukker efter deadline og det vil derefter ikke være muligt at bestille vare.
Alle køb i webshoppen betales ved tjek ud og du vil efterfølgende modtage en ordrebekræftelse.
Når Øksnehallen har modtaget betalingen fra Ayden, vil du modtage en faktura.
Vi leverer som udgangspunkt kun support på de varer, der er købt på webshoppen eller bestilt via messearrangøren til udstillerne.
De købte genstande i webshoppen leveres på standen til den aftalte åbningstid på opsætningsdagen.
På opsætningsdagen er der mulighed for at købe materialer og møbler mm. i et begrænset sortiment og antal. Vi tager forbehold for udsolgte varer.
Alle købs- og handelsbetingelser fremgår i bunden af denne side.
Ved køb af varer i webshoppen forstås, at man har brugsret over varerne i aftalte periode. Varer må derfor ikke tages med hjem efter arrangementet.
Lagerplads kan bestilles online via webshoppen. 1 x lager plads er en euro palle. Tom emballage, pap mm. må ikke opbevares på standen af brandsikkerhedshensyn. Godset skal være forsvarligt emballeret og påført standnummer, telefonnummer og kontaktperson. Der er ikke adgang til godset under arrangementet. Der kan rettes henvendelse til produktionskontoret på dagen for nærmere information.
Teknisk assistance
Har du brug for hjælp til opsætning af materiale eller anden teknisk assistance er det under kategori Teknisk assistance.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke muligt at leje lift, truck eller selv kravle op og hænge ting i vores lofter/rør.
Skal du have sat noget op, bestiller du det her:Teknisk assistance og ophængning
Det anbefales, at udstillerne selv medbringer sække- eller rullevogne.
Øksnehallen transporterer kun gods, der er forsvarligt emballeret og påført standnummer, telefonnummer og kontaktpersonmærket med eventuel håndteringsmærkning f.eks. ”fragile”.
Der må ikke benyttes andre køretøjer i Øksnehallen end dem, der forefindes i produktionsafdelingen. Udstillere må derfor ikke bruge egne lifte eller trucks i Øksnehallen.
Ophængning og opsætning af medbragte materialer
Medbragte materialer må ikke sættes op eller monteres uden foregående aftale med Øksnehallen. Henvendelse herom skal ske via “Kontakt os"
Dette er begrundet i sikkerheds- og brandhensyn. Alle genstande på standen skal stilles forsvarligt og uden gene for gæsterne.
Det er ikke tilladt at beskadige Øksnehallens gulve, ydervægge, messevægge, tagkonstruktion og øvrigt lejet materiel med skruer, søm, klistermærker, stickers mm. Ligeledes må der ikke fastgøres eller fastklæbes noget på Øksnehallens droppapir-vægge. Hvis ovenstående ikke bliver overholdt, vil udstiller blive faktureret direkte af Øksnehallen.
Ønskes genstande, som vejer over 15 kg, opstillet, skriv til os via dette link: “Ophæng af materialer over 15 kg"
Har du genstande der vejer under 15 kg. skal du bruge dette link: “Teknisk assistance og ophæng".
Øksnehallen har ikke mulighed for at modtage og opbevare materialer til stande og udstillere uden for den aftalte åbningstid. Der må ikke sendes gods uden forgående aftale med Øksnehallen.
Har du gods der skal sende til Øksnehallen, skal dette ske inden for opstillings perioden. Har du gods der skal hentes efter endt arrangement, skal dette afhentes i nedtagningsperioden. Information om dette finder på siden øverst på siden, eller ved at kontakte arrangør.
Alle tidlige forsendelser vil blive afvist og opkrævet et opbevaringsgebyr på 950 kr. Det samme gælder ved ikke afhentet gods
Fragtsedlen skal altid være udfyldt med følgende:
Øksnehallens adresse, navn og telefonnummer på afsender samt standnummer. Er kontaktpersonen en anden under opsætning og nedtagning på arrangementet i Øksnehallen, skal dette navn fremgå.
Adresse til levering og afhentning af gods til Øksnehallen er:
Øksnehallens bagindgang, Halmtorvet 11, 1700 København V.
Afhentning af varer efter messen
Dette skal være aftalt med Øksnehallen på forhånd, via Kontakt os.
Godset skal være forsvarligt emballeret og påført standnummer, telefonnummer og kontaktperson.
Inden du forlader Øksnehallen, skal du kontakte produktionskontoret for at informere hvad og hvor meget du har efterladt.
Alle materialer og standgods skal være fjernet, når Øksnehallen lukker efter arrangementet. Vi henviser til arrangørens hjemmeside for information om adgangstider. Efterladte materialer vil blive pålagt et gebyr på 3.500 kr. der skal betales før udlevering.
Øksnehallens produktionskontor, der findes nær bagindgangen, og være bemandet med teknisk personale i hele det tidsrum, udstillere har adgang til Øksnehallen. Alle henvendelser vedrørende bestillinger, brug af porte og tekniske spørgsmål rettes til produktionskontoret. Det er muligt at købe tape, strips og teknisk assistance på opsætningsdagen og leje et begrænset udvalg af standudstyr. Der kan forkomme varer der er udsolgte.
Standpakke inklusiv
Er du tilmeldt et arrangement, hvor du har købt en standpakke, vil pakkens indhold fremgå af din profil under “Din konto"
Ønsker du ikke at gøre brug af standpakken eller dele af den, skal du skrive til os via kontakt os.
Hvis din standpakke indeholder print til logobanner, messevæg og/eller disk, skal du uploade din printklare fil(er) via Swisstransfer.
Du finder guides til de forskellige printfiler under fanen “Brugerguides"
Tilladte foodtrucks/tuc tucs i Øksnehallen er kaffevogne, pandekagevogne, juice bar, øl bar etc.
Det er dog tilladt at uddele smagsprøver eller ”samples” uden at betale afståelse.
Ved smagsprøver forstås: små vareprøver, noget der kan spise i en bid, enkelt stykker slik/chokolade der er pakket ind. Ønsker du at dele smagsprøver ud på drikkevarer, må mængden ikke overstige 5 cl, med undtagelse af vandflasker med eget logo.
Det er ikke tilladt at uddele varme retter, store måltider eller lignende direkte fra standen.
Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte Øksnehallen via Kontakt os forud for messen for at aftale nærmere.
Internetforbindelse
Øksnehallen tilbyder trådløst eller kablet internetadgang. Kablet internetadgang kan bestilles på webshoppen. WiFi-kode kan afhentes på produktionskontoret eller være tilgængelig på arrangørens hjemmeside og på skilte i hallen. Øksnehallen modtager ikke support-spørgsmål vedr. brug af WiFi.
Betaling
Bemærk venligst, at din ordre ikke er gennemført, før vi har modtaget og registreret din betaling.
Vi anbefaler, at du betaler med kreditkort eller MobilePay, da behandlingstiden er kortere.
Vandtilslutning
Det er muligt at bestille vandtilslutning på webshoppen. Direkte afløb forefindes ikke. Udstiller er selv ansvarlig for at vores tilslutning passer til deres medbragte apparat. Teknisk hjælp kan bestilles på webshoppen.
Hvis vandforbruget overstiger 5 liter, skal der afregnes DKK 7.50 pr. liter til Øksnehallen. Dette beløb dækker omkostningerne til selve vandet og eventuelt bortskaffelse af vandet.
Har du spørgsmål, send os en besked Kontakt os
Udsolgte varer
Øksnehallen tager forbehold for eventuelle udsolgte vare. Hvis en bestilt vare er udsolgt, vil vi gøre vores bedste for at finde et tilsvarende produkt i kvalitet, udseende og pris.
Rengøring
Udstillere er selv ansvarlige for rengøring af stande, podier, montre etc. under messen. Ønsker man støvsugning på standen foretaget af Øksnehallens rengøringspersonale, kan denne ydelse bestilles på “webshoppen". Ved afgang forlades standen opryddet og fri for materialer (se punktet Affald ovenfor).
Gulve
Øksnehallens stengulv er oliebehandlet, men kan være modtagelig for især farvede væsker, maling, olie, rødvin, citrus og lignende. Tunge, spidse og skarpe genstande vil ridse gulvet. Udstillere skal være opmærksomme på, at gulvet ikke beskadiges og skal om nødvendigt lægge et fedt- og oliesugende underlag.
Affald
På opsætnings- og nedtagningsdagene vil der blive opstillet 600l rullecontainere og papbure i Øksnehallen til lettere affald. Til større stykker affald vil der efter aftale med arrangør være affaldscontainere til rådighed. Udstillere er ansvarlige for at holde og efterlade en opryddelig stand af hensyn til både brandsikkerhed og gæsteoplevelse.
Toiletter
Dame- og herretoiletter med handicap- og puslefaciliteter findes nær bagindgangen i Øksnehallen.
Garderobe
Garderobe er tilgængelig, hvis dette er aftalt med arrangør. Henvendelser herom rettes direkte til arrangør.
Personlige genstande
Øksnehallen hæfter ikke for tyveri eller forsvundne genstande. Vi henviser til arrangørens forsikring.
Rygning
Rygning er ikke tilladt i Øksnehallen. Vi henviser til udendørsområderne.
Alarm
For at sikre de udstillede genstande og for at besøgende kun har adgang gennem Øksnehallens hovedindgang, er Øksnehallens øvrige porte sikret med alarmer. Øksnehallens sideporte må derfor ikke åbnes – bortset fra i tilfælde af brand. Uberettiget åbning af porte faktureres til udstilleren med 6.500 kr.
Reklamationer
Har du som udstiller reklamationer på leverancer leveret af Øksnehallen, skal du henvende dig til produktionskontoret med det samme. Vi som udlejer har pligt til at udbedre fejler og mangler, eller levere erstatning.
Parkering
Der er parkeringsforbud på arealerne omkring Øksnehallen. Af- og pålæsning dog tilladt efter gældende regler. Det er muligt at parkere i DGI Byens P-hus, som ligger centralt placeret tæt på Øksnehallen med indkørsel via Ingerslevs gade, 1704 København V. Mere information findes på DGI byens hjemmeside: Parkeringsinformation.
Hotel
Det er muligt at booke hotelværelser på DGI Byens hotel - CPH Hotel. Book online her: CHP Hotel.
DGI Byen
Læs mere om DGI Byen.
Fra Hovedbanegården og Metro Cityringen er der 2 min. gang til DGI Byen og 7 min. gang til Øksnehallen.